Mennesker, der beskæftiger sig med sociale relationer, som f.eks. plejefamilier, socialrådgivere, pædagoger, lærere og ledere, er udsatte for at blive rørt, ramt eller rystet, og kan derfor have behov for supervision.
Når man bliver superviseret, lader man en anden person kigge med over skulderen.
Man taler om styrker og svagheder ved faglige metoder, drøfter oplevede problemstillinger og muligheder for at gå nye veje.
Som forælder kan man have brug for vejledning og rådgivning om, hvordan man klarer hverdagslivet med børn.
Behovet kan opstå i forbindelse med skilsmisse, sygdom i familien, tab af et familiemedlem eller andre voldsomme begivenheder i barnets liv.
Man kan som forælder også have brug for supervision, når man gerne vil udforske muligheder for at gøre ting anderledes, eller lære noget nyt om sig selv som forælder.